fbpx

Hvad er psykomotorisk terapi

I psykomotorisk terapi er samspillet mellem krop og psyke i fokus. En behandling vil derfor indeholde både en samtale, afspænding og evt. træningsøvelser.

psykomotorisk terapi

Når du går til psykomotorisk terapi og afspænding er det tit fordi du har følt dig stresset i længere tid.

Du er urolig og ængstelig over dit arbejds-, studieliv eller privatliv. Du har måske udviklet en form for angst, som besværliggør din hverdag eller specifikke situationer.

Du behandler ikke dig selv godt, du har en spiseforstyrrelse, vaner som du gerne vil ændre på.

Du har ikke sovet ordentligt og uforstyrret i en længere periode og du har måske smerter forskellige steder i kroppen, som ’larmer’ i hverdagen. Du har spændingshovedpine tit eller måske migræne.

Du har prøvet alt muligt

Taget smertestillende, kostændring, prøvet at træne -taget kosttilskud, været til fysioterapeut eller lignende.

Du har kørt på overdrive i lang tid og har sat hele dit nervesystem i total overarbejdsmode…

Jeg er kommet hos Cathrine flere gange, og det er lige behageligt hver gang. Jeg døjer med migræne og hendes behandling er honning for de spændinger, som giver mig hovedpine – og for sindet! Jeg har både været kommet til behandling med hold i nakken og voldsom hovedpine, og hver gang har jeg trygt turdet overlade min krop til Cathrine, fordi hun har haft taget behandlingen i mit tempo lyttet til, hvor min krop var. En anden gang tog jeg “bare” til behandling, fordi jeg havde brug for et pusterum fra den hektiske hverdag, og virkningen var ligeså stor, som når en fysisk smerte forsvinder. Jeg kan kun anbefale andre at tage til psykomotorisk behandling hos Cathrine.

Maria, Skuespillerstuderende, 24 år

Hvordan fungerer sådan en afspændingsbehandling så?

Samtale

Vi vil finde frem til, hvad der er dine udfordringer, hvad status er i dit følelsesliv, krop og i tankerne igennem samtale.

Øvelser

Vi vil lave øvelser, som giver mening lige netop til dig, måske fysiske balanceøvelser eller mentale forestillingsøvelser.

Afspænding

Hvis du er tryg er det nu vi skal lave en manuel behandling på briksen. Her bruger jeg blide greb og milde stræk.

Du har alt dit tøj på under hele behandlingen, så kom gerne i noget tøj du har det rart i og som ikke er for stramt.

Til sidst vil vi snakke lidt om hele oplevelsen, reflekterer over hvad der er sket og hvad du tager med herfra.

Når du bliver berørt og afspændt øges mængden af et hormon kaldet Oxytocin. Der er nogen der kalder det kærlighedshormonet.

Men når vi øger mængden, sænkes dit blodtryk og du producerer helt automatisk en lavere mængde af stresshormoner. Berøring er med til at påvirke det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Når det er det parasympatiske nervesystem der påvirkes vil du blive afspændt og mere afslappet. Det gør at du nemmere kan reflektere over dit liv og finde flere ressourcer der hjælper dig til at blive mere aktiv og handlende.  

Få ro i krop og sjæl

Book en tid hos mig allerede i dag og få flere ressourcer ind i din hverdag så du blive bedre til at mærke dig selv og din krop.

Scroll to Top

Kontakt mig for at booke en tid

Udfyld din informationer herunder, så kontakter jeg dig indenfor 2 hverdage, så vi kan finde en tid der passer dig.